VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.9/5 (4 votes cast)

Denne blog drives og skrives af Confero. Vi er et sønderjysk webbureau fra Aabenraa, der arbejder med kreative webløsninger med fokus på slutresultatet.

Det vil vi hovedsageligt blogge om

På bloggen vil vi komme med gode råd og vejledninger i hvordan du kan udnytte de mange muligheder på nettet bedre. Vi ser f.eks. stadig utallige eksempler på at CMS systemer og webshops ikke er sat rigtigt op til arbejdet med søgemaskineoptimering. Ligeledes er der alt for sjældent tænkt på at fremhæve de vigtigste ting på hjemmesiderne i forhold til det brugerne søger/efterspørger. Sidst men ikke mindst så er kendskabet til, og vigtigheden af, webanalyse alt for lav i de danske virksomheder.

Vi vil også meget gerne komme ind på begrebet online markedsføring, som ikke kun handler om søgemaskineoptimering og adwords annoncer. Der er også rigtig gode markedsføringsmuligheder i de sociale medier som f.eks. Facebook og Twitter. Derudover er nyhedsbreve stærkt undervurderet i markedsføringsøjemed.

På internettet, skal der efter vores mening, tænkes mere i helheder når man opbygger/udbygger sin hjemmeside eller webshop.

Det vil vi være med til at gøre noget ved med denne blog, og forhåbentlig deltager mange i debatten.

Hvem skriver?

Det er ikke umuligt at der vil komme indlæg fra flere af os gennem tiden, men indtil videre er det Henrik Andersen der skriver.

Regler på bloggen

Første gang du kommenterer skal du godkendes af os. Husk at registrer dig med dit fulde navn og emailadresse, så vi kan se hvem du er.

Kommentarer lavet udelukkende for at få et link, bliver sjældent godkendt. Hvis jeg vælger at publicere den slags bliver url’en fjernet først.

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.9/5 (4 votes cast)
Hvem står bag?, 4.9 out of 5 based on 4 ratings