Hold øje med kommentarer i WordPress uden at kommentere først

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)

Siden mit indlæg: Markedsføring af blogindlæg og fastholdelse af debat har jeg tænkt lidt videre over hvordan dialogen på en blog kan fastholdes bedre. Inspireret af en funktion på Amino som jeg selv ofte bruger, er jeg blevet nysgerrig på at prøve det samme af på bloggen her.

Funktionen går ud på at give mine læsere en e-mail notifikation når der er kommet en ny kommentar. Nu tænker du måske at det efterhånden er standard på de fleste blogs. Og ja – det er næsten rigtigt. På alle de blogs jeg læser med på, er der bare den hage, at man først kan få kommentaren når man har givet en kommentar selv.

Er det hensigtsmæssigt? Jeg mener det kan gøres smartere. De læsere der finder dit blogindlæg spændende, men ikke har noget på hjerte til kommentarerne, skal have mulighed for at deltage i dialogen (eller bare få alle guldkorn) på baggrund af kommentarerne. Hvor tit er du ikke selv blevet inspireret af en god dialog i et blogindlæg? Eller måske har du fået en masse ekstra guldkorn? Det har jeg tit. Men når jeg ikke kommenterer og får en påmindelse så glemmer jeg indlægget.

Sådan gør du i WordPress

Jeg spurgte i går på Twitter om der var nogen der havde kendskab til sådan et plugin. For en sjælden gangs skyld var der ikke et konkret forslag til en løsning, så jeg måtte selv i gang med at forske.

Da jeg bruger WordPress på bloggen her, gik jeg i gang med at lede plugin listen igennem. Efter et godt stykke tid fandt jeg et plugin der tilsyneladende kunne hvad jeg ledte efter. Det viste sig, at jeg allerede brugte det, men jeg havde ikke opdaget at det kunne tweakes så det både kunne give en e-mail notifikation når der kommenteres og når der ikke gør.

Plugin’et hedder “Subscribe to comments” og installations guiden er stort set selvforklarende, hvis du er vant til at installere og tweake plugins i WordPress, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Hvis du ikke bruger WordPress må du søge efter en lignende funktionalitet eller få kodet et nyt plugin. 🙂

Installer det på din blog og fasthold flere læsere i dialogen

Det har taget mig en god time at få det implementeret. Den time er godt givet ud i forhold til at du efterfølgende har større mulighed for at få de mere passive læsere inddraget i dialogen. Måske kommer de bare igen for at læse kommentarerne eller de ekstra guldkorn der ofte kommer, men det er også værd at tage med ikke?

Nu er funktionen her på bloggen. Vil du bruge den? Ville du bruge den på andre blogs hvis den var der?

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
Hold øje med kommentarer i WordPress uden at kommentere først, 5.0 out of 5 based on 2 ratings

Kommentarer (15)

  • Jesper Jarlskov

    Jeg kunne helt sikkert godt finde på at bruge den. Jeg har selv savnet den på andre blogs, hvor jeg synes der er blevet taget et emne op, og jeg gerne vil kunne følge debatten, men jeg ikke har lyst til at “bidrage” (hvilket vist er et stort ord i sammenhængen) med et “godt skrevet” eller lignende vagt, bare for at kunne få opfølgning på kommentarerne 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 00:51
  • Jan Kaczmarek

    Tak for tippet 🙂 Jeg var slet ikke klar over, at Subscribe to Comments havde den mulighed; og jeg har ellers brugt det plugin i ca. et år.

    Det er i øvrigt også smart, at man under “Værktøjer” i administrationspanelet kan holde øje med tilmeldinger.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 09:02
  • Henrik Andersen

    @Jarlskov
    Præcis. Der har tidligere været debat omkring de korte kommentarer som f.eks. “Godt indlæg” blot var for at få lidt linkjuice, men det kan vel lige så godt være på grund af at læserne gerne vil holde øje med kommentarerne og derfor er nødt til at smide en kommentar for at få den mulighed.

    @Jan
    Velkommen til og selv tak. Jep jeg opdagede også selv først denne funktionalitet nu, selvom jeg har brugt plugin’et siden sommer. Den del af plugin’et har udvikleret nu heller ikke markedsført for godt. Det er lidt en skam.

    Den med at holde øje med tilmeldinger opdagede jeg også først i går da jeg skulle finde ud af hvordan jeg satte den ekstra funktionalitet op. Enig med dig i at det er spændende (og værdifuldt) at kunne følge med i det.

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 09:10
  • Michael Østergaard

    Super indlæg Henrik, bruger faktisk nøjagtig det samme plugin selv. Har også kun fået det sat op sådan, at man skal kommenterer for modtage en mail.

    Jeg må da straks se at få ændringen på plads 😀

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 12:45
  • Henrik Andersen

    @Michael
    Selv tak. Som minimum er det værd at prøve af når det kan sættes op så hurtigt. 🙂

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 13:18
  • Michael Østergaard

    @Henrik – Ja, når det ikke kræver mere. Desuden en super service at tilbyde sin læsere. Jeg glemmer i hvertfald at vende tilbage, hvis ikke jeg får en besked om, at der er sket noget nyt.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 13:30
  • Henrik Andersen

    @Michael
    Det samme her. 🙂

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 13:39
  • Jesper Jarlskov

    Et potentielt problem kunne måske være det øgede “clutter” på siden, i form af en ekstra form, jeg ved ikke om det kan være med til at forvirre brugere (don’t make me think!). Det kunne måske være værd at teste på, for nogen med den slags kompetencer 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 14:03
  • Henrik Andersen

    @Jarlskov
    Der er helt sikkert en case der. Ingen tvivl om det. Den måde jeg har gjort det på lige pt. kan temmelig sikkert forbedres en del så det bliver mindre forvirrende.

    Her tænker jeg både design, placerings- og tekstmæssigt.

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 14:07
  • Lars Bo Thomsen

    Det er helt sikkert en funktion som bør være implementeret, jeg har tilføjet den på mine forums, den er ikke tydelig men den bliver brugt enormt meget, mere end man lige regner med.
    Jeg læser for det meste om emner hvor jeg lærer noget, og derfor ikke har den store viden som jeg kan dele ud af. Der er det ofte et dilemma om man skal kommentere eller prøve at huske på at tjekke indlægget igen.

    Jeg tror godt du kan lave funktionen tydeligere, evt. ligesom boksen ovenover 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 17:33
  • Potter

    Vi vendte det lige kort på Twitter. Glæder mig til at høre om det virker… eller også installerer jeg det bare på min egen blog.

    Æææælsker indlæg der går på merværdi af indlæg.

    Potter

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-01-2010 at 21:43
  • Henrik Andersen

    @Lars
    Tak for dit input. Fedt at få bekræftet af der også er andre end mig der bruger det.

    Med hensyn til synlighed så kan der bestemt gøres noget. Jeg har en lang liste over ændringer der kunne gøre bloggen bedre. Jeg tror dog først og fremmest at jeg skal have det overordnede design fornyet og tilpasset til det jeg ønsker at have fokus på. Lige nu kører jeg blot med en modificeret version af standard WordPress temaet.

    @Potter
    Jeg er også spændt på om det virker. Men det er tit en funktion jeg selv mangler på de blogs jeg følger med på 🙂

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2010 at 15:54
  • Christian Kjær

    Cool funktionalitet – jeg har slet ikke haft “send email” knap på min blog – men det har jeg da nu – men da jeg øjensynligt er et par år efter andre med hensyn til blog, så afventer jeg lige med den sidste funktionalitet – men det er fedt det er så nemt at sætte op. Jeg brugte 15 minutter og så var det kørende. Ok indrømmet, det var ikke kønt så jeg fjernede det igen til jeg har fået lavet designet.

    Super indlæg.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    04-02-2010 at 23:38
  • Hans Jensen

    Nice, det vil jeg helt sikkert benytte mig af.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    09-10-2010 at 01:08
  • John Bakken

    Jeg ved ikke hvor stor virkningen er, men det kan i hvert fald aldrig skade. Det kommer vel an på hvilken blog man har 🙂

    Tak for tippet herfra i hvet fald!

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    06-02-2011 at 00:45

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive synlig.