Sådan finder du ideer til blogindlæg

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 5.0/5 (6 votes cast)

Du har en blog. Måske flere. Men du mangler ideer til blogindlæg, så her får du en guide i hvordan du kan finde inspiration til at skrive nye blogindlæg.

Find nøglen til succes med din blog ved at få gode ideer til blogindlægJeg har ofte selv haft svært ved at finde inspiration og ideer til blogindlæg og har derfor selv tit sat i en situation hvor ingenting kom af sig selv.

Med tiden har jeg fundet måder at inspirere mig selv på, at blive inspireret af andre og lignende. Nu får du mine tips til hvordan du kan finde nye ideer til blogindlæg:

Sørg for ikke at glemme dine ideer

Jeg har flere forskellige blogs, bl.a. denne, min private blog, samt en blog der hedder underholdningforalle.dk.

Fælles for dem alle er at ideerne til nye indlæg tit kommer når jeg ikke lige sidder ved computeren. Derfor er det vigtigste tip måske, at du finder en metode til at få alle dine ideer til blogindlæg skrevet ned, når de opstår. Også når du er væk fra computeren. Hvis du er HELT offline, så sørg for at altid at have et stykke papir og noget at skrive med ved hånden.

Jeg sender altid en email til mig selv med stikord om ideen via min telefon, sådan så jeg ikke risikerer at have glemt ideen når jeg engang er tilbage ved computeren. Det kan sikker gøres smartere, men denne metode virker for mig.

Find inspiration i hvad folk søger på

Det er altid interessant at finde ud af hvad folk søger efter på Google. Det giver dig mulighed for at skrive indlæg som kan tiltrække trafik. Du kan også finde inspiration til nye blogindlæg i forskellige værktøjer til søgeordsanalyser.

Jeg har f.eks. ofte fundet ideer til blogindlæg ved at lave søgeordsanalyser inden for et bestemt emne. På den måde finder jeg ofte ud af hvad der er mange der søger efter, bliver præcenteret for synonymer eller relaterede emner. Det har ofte givet mig nye ideer eller fået mig til at tænke i helt andre baner, og så er ideerne på baggrund af det kommet af sig selv.

Du kan også bruge Google Suggest til den slags. Du starter bare med at skrive et ord eller en sætning i Google’s søgefelt og ser hvad den foreslår. Det har jeg også oplevet at der kan komme ideer til blogindlæg ud af.

Læs mere om søgeordsanalyser her.

Lav det bedste indlæg om et emne på et tyndt beskrevet område

Findes der et emne som du interesserer dig for, og prøv og se hvad der findes i top 10 (eller 20) om emnet på en eller flere Google søgninger. Vurder indholdet og konkurrencesituationen og tænk over om du kan lave et indlæg der er endnu bedre end samtlige 10 søgeresultater fra Google søgningens top 10.

Det kræver en del arbejde i mange tilfælde, men det kan være en rigtig god måde at blive den mest synlige, ved at lave et monster langt og gennemarbejdet indlæg, som er bedre end alle de andres.

Og du kan jo nemt tage inspiration i de 10 indlæg som dine konkurrenter har lavet, og så bare lave dit eget indlæg som indeholder meget mere end deres tilsammen.

Det vil på med god sandsynlighed kunne give dig en fornuftig placering i top 10, men også muligheden for at få nogle gode naturlige links fordi du har lavet “det bedste” indlæg om emnet.

Brug de sociale medier

Find inspiration på sociale medier som Facebook, Google+, Twitter, Instagram og hvad de ellers alle hedder. Her kan du ret nemt spotte hvad der interesserer folk for tiden, eller hvad der debatteres heftigt om. Jeg har skrevet mange blogindlæg som er udsprunget ud fra andres dialog på sociale medier om bestemte emner.

Du kan også bruge de sociale medier til at spørge om hjælp hvis du mangler inspiration. F.eks. via en kort statusopdatering ala: “Jeg har bloggen xyz.dk og jeg er løbet lidt tør for ideer at skrive om, kan du hjælpe mig?“. Der kan uden tvivl spørges mere intelligent, men jeg tror du fangede ideen. 🙂

Vær provokerende!

En gang i mellem kan du lede efter et emne som du ved deler vandene blandt dem du skriver til. Det skal helst være relevant for din blog, men for at give dig et par eksempler, så kan det være indlæg som “Derfor er HTC bedre end Apple”, “Pc er bedre end MAC” eller lignende.

Du kan også tage en aktuel udtalelse som kommer fra en kendt person om et aktuelt emne, og beskrive hvorfor du er enig eller uenig. Den slags “provokerende” indlæg, kan hvis det er gjort intelligent, skabe en masse opmærksomhed. Og det eneste det kræver er at du tænker lidt kreativt, kan finde nogle emner og din egen vinkel på historien.

Interview nogle interessante personer

Du har sikkert nogle kloge mennesker i dit netværk, som du gerne vil udspørge om et bestemt emne. Prøv og se om du kan få lavet en aftale med dem, forbered nogle gode spørgsmål, interview dem og lav et blogindlæg ud af det med dine spørgsmål og dine svar.

Det kan også være en person du slet ikke kender ret godt. F.eks. en du følger på Google+, Twitter eller lignende. Ofte vil du kunne få folk til at deltage i den slags interviews. Du kan nemlig altid lokke med eksponering (og et link) til dem du interviewer, når du laver et blogindlæg ud af det.

Spørg dine læsere hvad du skal blogge om

Har du overvejet at spørge dine læsere hvad du skal blogge om? Du kan f.eks. lave en side på din blog som bare hedder “Hvad skal jeg blogge om?” og så forsøge at få nogle input den vej igennem. Det kunne der nemt komme noget interessant ud af i det lange løb. Denne side kan du jo så også markedsføre i ny og næ på sociale medier når det kniber med inspirationen.

Lav en brevkasse

Er du en kapacitet inden for ét eller flere emner så tilbyd at folk kan sende dig spørgsmål om emnet og besvar dem i blogindlæg. På den måde får du både ny inspiration til hvad du kan skrive om og du får også god eksponering af dine evner, samt at du gør en eller flere personer glade ved at give dem konkret vejledning.

Du kan blot lave en formular på din blog hvor du gør det muligt for dine læsere at indsende spørgsmål, som de ønsker svar på.

Spørg dine kolleger til råds

Dine kolleger eller folk i dit professionelle, eller måske endda dine kunder kender dig fra den professionelle side. Derfor kan det være en rigtig god ide at gå til nogle af dem for at få nye ideer til blogindlæg.

De vil ofte kunne være yderst hjælpsomme og måske enten være klar over hvad du er god til, samt hvad de selv kunne have brug for at vide noget mere om.

Spørg din familie eller ven til råds

Din familie eller dine venner kan også være gode at spørge til råds. De vil ofte være på et lavere niveau end dine kolleger, men det gør jo bare at du potentielt rammer en anden målgruppe, som måske kan blive til potentielle kunder.

Dem kan du spørge om hvad de gerne ville vide noget mere om inden for et bestemt emne. Eller måske kunne en snak med dem ende ud i en eller flere begynder guides inden for forskellige emner. Du kan finde ud af hvad der er behov for ved at tale med folk der ikke ved så meget om et bestemt emne.

Vis hvem du er og hvordan du arbejder

Det er ingen skam at vise hvem du er og hvordan du arbejder. Er der et eller andet, med nok kød på til et blogindlæg, fra dagligdagen, så skriv om det.

Det kan måske være interessant for mange hvordan dine arbejdsgange er i bestemte situationer, hvordan du arbejder effektivt eller noget helt tredje.

Det kan du evt. gøre på en personlig blog eller på et niche site. Mangler du inspiration til køb af gode domænenavne, så se her.

Fortæl om dine produkter eller ydelser når det giver mening

Giver det mening at fortælle om et nyt produkt eller en ny service, så fortæl om det. Det kan også være feedback du har fået på et produkt som du vil dele med omverdenen. Eller måske ønsker du feedback på et nyt produkt du skal til at lancere eller lignende.

Mulighederne er mange. Det vigtigste er dog at finde en vinkel på dit indlæg, så det ikke bliver for “sælgende” og så læseren føler at de får noget værdi ud af at læse det.

Tiltræk gæstebloggere

For at få gang i din blog igen kan du også med fordel tilbyde andre at blogge på din blog. Det kan være at du i dit netværk har nogle personer du kan få til at blogge på din egen blog inden for et emne som han/hun er stærk i og som komplimenterer dine egne emner godt.

Det kan også tiltrække nye læsere til din blog, og give både ekstra markedsføring til dig, din blog, samt til gæstebloggeren.

På denne blog har jeg et fast menupunkt i toppen til at tiltrække gæstebloggere.

Opdater og markedsfør dine blogindlæg

Når du udgiver dine blogindlæg, må du endelig ikke glemme at markedsføre dem. Det har jeg tidligere lavet et indlæg om, som du kan læse her.

Men husk også at du kan have gamle indlæg, som måske kan tåle en opdatering. Eller det kan også være at du bare har nogle gamle indlæg som stadig er lige aktuelle. Hvad end de lige er blevet opdaterede eller stadig er aktuelle, så kan du med fordel markedsføre dem igen. Så vil dine læsere også føle at der er liv i dig og din blog.

Hvordan får du ideer til blogindlæg?

Hvordan får du ideer til blogindlæg? Har du andre gode tips, så skriv endelig en kommentar.

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 5.0/5 (6 votes cast)
Sådan finder du ideer til blogindlæg, 5.0 out of 5 based on 6 ratings

Kommentarer (7)

  • Mads Grønlund

    Rigtig god lille liste. Jeg planlægger faktisk lidt at få lavet nogle interviews, som du nævner, til min nye side. Og så overvejer jeg også lidt, om man skulle kaste sig ud i de mere kontroversielle emner, eller provokerende, som du kalder dem. Det ER nemlig lidt angstprovokerende, men helt klart opsigtsvækkende. Det kan man jo se på mange store brands af personer – bare tak Thorborg som eksempel.

    Tak for en god omgang læsning og noget inspiration :-).

    -Mads

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    02-08-2013 at 21:45
  • Christian B

    “Lav det bedste indlæg om et emne på et tyndt beskrevet område”

    Rigtig god idé. Der er mange områder der er tyndt beskrevet på dansk, men hvor der findes en masse god information på amerikanske sider. Det synes jeg tit at jeg ser inden for mine interesseområder (filmproduktion, udstyr, postproduktion etc.). Det tyder ofte på, at folk faktisk gerne vil læse om emnet – men at der endnu ikke findes god information på dansk. Oplagt til en blogindlæg.

    Fedt, for resten, at du har lavet en underside på underholdningforalle.dk om film.

    Mvh. Christian

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    21-08-2013 at 14:45
  • Emil Verdoes

    Super god artikel med nogen inspirerende forslag.
    Jeg har selv en god idé som jeg meget gerne vil dele med alle jer andre!
    Nu ejer jeg en konsulentvirksomhed der beskæftiger sig med mac support. Jeg hjælper altså mac brugere med at løse deres mac problemer. En dag slog det ned i mig som lynet, hvordan jeg kunne lave en blog.
    Når jeg har hjulet en kunde med at problem har jeg jo et nyt og spændende blogindlæg klar om løsningen på netop dette problem min kunde havde.
    På den måde skal jeg ikke selv sidde og tænke hvilke blogindlæg der vil være relevante at skrive, kunderne kommer simpelthen med idéerne til mig.

    De bedste hilsner
    Emil

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    08-09-2013 at 12:33
  • Dannie

    Fik anbefalet artiklen her over G+ af en bekendt da jeg spurgte om tip og tricks til at komme over min skriveblokade.

    Virkeligt rart med så mange idéet i så kompakt form – efter 2 minutters læsning havde jeg allerede 2 idéer til nye blogindlæg 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    28-02-2014 at 19:01
  • Henrik Andersen

    Hej Dannie

    Super. Er glad for at det kan bruges 🙂

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    28-02-2014 at 19:40
  • Rasmus

    Tak for disse tips! Nogle af dem havde jeg sgu ikke tænkt på. Kunne godt lide den del med at være provokerende og sammenligne ting, og begrunde hvorfor den ene er bedre end den anden. Takker 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    19-04-2015 at 22:54
  • Anton Hoelstad

    Rigtig mange gode tips og idéer til hvordan man selv kan få idéer til indhold på sit website. Helt klart anbefalelsesværdig, og noget jeg vil benytte mig af i fremtiden.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    08-06-2015 at 20:50

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive synlig.