5 tricks: Få mere ud af dine affiliatepartnere som webshop

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)

Få mere ud af dine affiliates som webshop

Vil du som webshop gerne have mere ud af dine affiliatepartnere, men er i tvivl om, hvordan du bør gribe arbejdet an? Mit navn er Simon Bak Andersen, og jeg har arbejdet med affiliate marketing i fem år – både som affiliate, men også som webshop. Qua mine erfaringer fra ”begge sider af bordet” kan jeg give dig et konkret svar på, hvordan du får det maksimale ud af dit arbejde med affiliate marketing.

Brug de næste 10 minutter på denne artikel. Så lover jeg, at du bliver klogere på, hvordan du får omsætningen fra dine affiliates til at stige markant.

1 – Prioritér dialogen: Den er vigtig!

Dialogen mellem dig som webshop og dine affiliatepartnere er vigtig og bør prioriteres, hvis du gerne vil have det maksimale ud af affiliate marketing. En løbende dialog bidrager til et tættere samarbejde og skaber ikke mindst en relation til dine affiliates. Netop relationen er betydningsfuld, hvis du har et langsigtet mål om at få succes med affiliate marketing som omsætningskilde.

Hvordan kan dialogen se ud?

Dialog med dine affiliates er bestemt ikke kompliceret. Det handler blot om, at du viser lidt proaktivitet og henvender dig. Det kan faktisk gøres så enkelt som at sende en mail. I den mail kan du spørge, hvordan samarbejdet forløber, hvad der kan gøres bedre og i samme omgang få en fornemmelse af, hvordan pågældende affiliate arbejder med programmet.

Er der tale om en affiliate, der har store planer eller har bevist, at han/hun kan finde ud af at skabe betydelig omsætning, så kan du overveje at sætte et møde op med henblik på at gøre dialogen og samarbejdet endnu bedre.

Som webshop skal du åbne op for dialogen og vise, at du har interesse i den enkelte affiliate.

2 – Invitér på arbejds- og sparringsdag

Hvordan ser dine affiliates på din webshop? Hvordan arbejder de? Hvilke indsigter i markedet har de som du ikke har? Hvorfor vælger de din webshop og ikke konkurrenten, når de vil lave affiliate marketing – og omvendt? Sådanne og lignende spørgsmål er ekstremt værdifulde at få besvaret som webshop.

Der findes forskellige måder at få disse besvarelser på. En god og relationsskabende måde handler om at være vært for en arbejds- og sparringsdag for dine affiliates. Invitér dem på dit kontor og lav en dag, hvor fokusset er 100% på affiliate marketing og de dertilhørende partnere.

En dag fyldt med indsigt og sparring

Sådan en dag vil med garanti give dig en masse værdifuld indsigt. Indsigt du kan bruge til at finpudse dit affiliateprogram og ikke mindst gøre brug af generelt i webshoppen. Derudover kan dagen også være til stor inspiration for dine affiliatepartnere. De kan indbyrdes lære noget af hinanden, men som webshop sidder du også med viden, der kan drages fordel af hos den enkelte affiliate.

Investér tid til at afholde arbejdsdage/events for dine affiliates. Det betaler sig – og skiller dig ud fra konkurrenterne!

3 – Affiliatekonkurrencer tiltrækker nye affiliates og øger omsætningen

I efteråret 2016 har jeg været tilknyttet oplevelsesvirksomheden DuGlemmerDetAldrig som praktikant. I den forbindelse har jeg været med til at starte og drive en affiliatekonkurrence (se mere på Oplevelsesaffiliate.dk). Denne konkurrence har kastet en masse erfaringer af sig. Erfaringer jeg godt vil dele med dig.

Konkurrencer virker!

I skrivende stund har konkurrencen kørt i lidt over to måneder – og resultaterne er ikke til at tage fejl af: Affiliatekonkurrencen har først og fremmest tiltrukket en del nye affiliates til DuGlemmerDetAldrig, hvor indledende dialog er blevet etableret. Derudover er omsætningen fra affiliates stigende, hvilket i høj grad skyldes konkurrencen. Og vigtigst af alt: Vi oplever, at motivationen for at arbejde med affiliateprogrammet er blevet væsentligt højere. Og det er en vigtig erfaring set med de ”langsigtede-briller”.

Inspiration: Danmarks måske bedste lancering af en affiliatekonkurrence

For et par år siden sparkede sengefirmaet Bedre Nætter deres affiliateprogram i gang med et brag. De introducerede programmet med en affiliatekonkurrence med store præmier. Og det viste sig at blive en massiv succes. Jeg tør godt sige, at det er Danmarks bedste lancering af et affiliateprogram inden for de sidste fem år. På Marketers.dk findes en debattråd (kræver login), hvori du kan læse om de vilde resultater konkurrencen kastede af sig. Tråden vil helt sikkert give dig inspiration du kan bruge i din egen forretning.

Affiliatekonkurrencer virker! Brug tid og penge på at stable en interessant konkurrence på benene.

4 – Kom med løbende feedback

Trick nr. 4 hænger lidt sammen med nr. 1. Når du har fået etableret en dialog til dine affiliates, så er det vigtigt, at du løbende tager kontakt og plejer relationen. En god måde at gøre dette på, det er løbende feedback. Feedback, der er konstruktivt og som den enkelte affiliate kan eksekvere på relativ hurtigt.

Giv dine bedste affiliates feedback en gang om måneden

En gang om måneden kan du med fordel kontakte dine bedste affiliates og komme med forslag til, hvordan de får endnu mere ud af affiliateprogrammet. Det kan for eksempel være, at du har fundet en række gode og konverterende søgeord, der er er værd at arbejde med for dine affiliates. Hos DuGlemmerDetAldrig har vi hjulpet flere affiliates med at finde søgeord. Især ord som gave til hende, oplevelsesgaver og oplevelsesrelaterede-søgeord er populære at arbejde med, da volumen er høj.

Det kan også være, at du har gode ideer og teknikker til linkbuilding i den pågældende branche. Mulighederne er mange. Det vigtigste er, at du giver dine affiliates noget værdifuld information, de kan bruge til at gøre arbejdet med affiliateprogrammet mere profitabelt.

Konstruktiv feedback er relationsskabende og lig med øget omsætning.

5 – Se dine affiliates som din salgsafdeling

Femte og sidste trick handler om, at du skal vænne dit mindset til at se på dine affiliates som din interne salgsafdeling. Ved at se på dine affiliates som interne aktiver/sælgere vil du automatisk behandle dem mere værdifuldt – og det kan uden tvivl mærkes, når du er affiliate: Du føler dig ganske enkelt mere værdsat, og det giver en større lyst til at arbejde med programmet.

En virksomhed med en salgsafdeling bruger typisk tid på at uddanne sine sælgere. Og det samme bør du gøre med dine affiliates i form af trick nr. 4: Løbende feedback. Gør du det, så vil du med al sandsynlighed få skabt en skare af affiliates, der vil medvirke til at øge omsætningen år efter år.

Sælgere motiveres typisk af en tiltrækkende provision

Hvis du som webshop vil gøre dig nogle forhåbninger om at få opbygget en stor hær af interne sælgere i form af affiliates, så nytter det ikke noget, at du giver dem en for lav provision. Langt de fleste sælgere/affiliates er motiveret af høje provisioner. Derfor gælder det om at finde en provisionssats, der kan tiltrække affiliates og ikke mindst kan løbe rundt for dig rent økonomisk.

Du kan blive klogere på, hvordan du som webshop finder den rette kommission ved at læse denne engelske  artikel skrevet af PracticalEcommerce.

Se på dine affiliates som interne sælgere.

Har du spørgsmål til mig eller DuGlemmerDetAldrig.dk?

I så fald skal du være mere end velkommen til at smide en kommentar. Så skal jeg nok svare dig efter bedste evne.

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)
5 tricks: Få mere ud af dine affiliatepartnere som webshop, 5.0 out of 5 based on 3 ratings

Kommentarer (3)

  • Salezoo

    Som publisher kan jeg skrive under på af dine forslået strategier, holder stik. For mange affiliate publishere er det ofte et bredt område de arbejder med, og derfor er det også ofte en kæmpe hjælp, hvis netbutikkerne kan hjælpe til med, at oplyse relevante produkter i forhold til indlæg/artikler og salg. Butikkernes bedst sælgende produkter er altid i et guldkorn, at få som publisher! Bare et lile fif 😉

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    14-12-2016 at 15:34
  • Anders

    Super fed artikel, jeg er glad for at du tog tiden til at skrive den! Hvis jeg må komme med et lille forslag, som publisher, så skulle det være at man også skal huske at gå sine affiliate links igennem, for at se om der er andre netværk der tager en bid af kagen, og om man evt. kan maksimere sine indtjening, dette kan gøres ved at tjekke redirects på et link. Kan klart anbefales! Venlig hilsen, A. 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    27-12-2016 at 20:22
  • Mikkel

    @Simon
    Kanon indlæg – som publisher er jeg selv stor tilhænger af dialogen man kan skabe. Det har bestemt muligheden for at skabe et tættere samarbejde med bedre resultater for begge parter.
    @Anders
    Hvad mener du på når du siger, at andre netværker tager en bid af kagen?
    Tænker du på et samarbejde direkte med webshoppen eller gennem et affiliate netværk?
    Venlig hilsen, Mikkel

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    30-12-2016 at 12:40

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive synlig.