Brug kampagnesporing i Google Analytics

Brug kampagnesporing i Google Analytics

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.5/5 (10 votes cast)

Hvis du bruger Google Analytics som statistik program på din hjemmeside eller webshop er dette indlæg noget for dig, da det kan give dig bedre data at arbejde med i forhold til optimering.

Når du analyserer data i Google Analytics, så har du forskellige trafikkilder at analysere ud fra. Jeg går ud fra at du har sat dit sprog til dansk, og så hedder de standard trafikkilderne:

  • Søgetrafik (brugere der har fundet dig via en søgning på f.eks. Google)
  • Henvisningstrafik (brugere der har fundet din hjemmeside via et link fra en ekstern hjemmeside)
  • Direkte trafik (brugere der har tastet din hjemmeside adresse på din hjemmeside direkte ind i browseren)

Disse kilder er meget fine at analysere på, men du kan meget nemt gøre dit datagrundlag endnu bedre ved at lave sporing på dine kampagner.

Ville det ikke være fint, hvis du kunne få en masse ydeligere data ud af dine henvisninger fra sociale medier eller eksterne hjemmesider eller blogs?

Jamen det kan du med kampagnesporing!

Så i stedet for at du (uden kampagnesporing) har fået x henvisninger fra f.eks. Facebook, så kan du med kampagnesporing se præcist hvilken statusopdatering der har givet et bestemt antal besøg (og evt. konverteringer).

Kort sagt: Med kampagnesporing kan du få mere ud af dine data.

Hvad er kampagner så i forhold til Google Analytics?

Faktisk så skal du ikke tage ordet kampagner bogstaveligt. Det behøver ikke nødvendigvis være en decideret kampagne før det giver mening at måle på forskellige kilder.

Lad os kigge lidt på hvad det f.eks. giver mening at måle på:

  • Banner annoncer på eksterne hjemmesider/blogs: Denne er selvfølgelig vigtigt at måle på for at se om din investering betaler sig i form af konverteringer
  • Statusopdateringer på sociale medier (Facebook, Twitter, Google+ osv.): Du behøver måske ikke lave kampagnesporing på alle links du smider på sociale medier, men det kunne være interessant ved markedsføring af nyheder, blogindlæg, nye produkter, konkurrencer, nye services eller lignende.
  • Nyhedsbreve der ikke har kampagnesporing indbygget: Kend effekten af dine nyhedsbreve, og find ydeligere ud af hvilke links i dine nyhedsbreve der konverterer bedst.
  • Autoresponder / action emails: Lidt samme historie som nyhedsbreve, bare for andre typer af emails. F.eks. bekræftelser, tilmeldinger, ordre, faktura, opfølgnings emails osv.
  • QR koder i offline materiale: Med QR kodernes indtog, er det endda muligt at måle en smule på effekten af offline kampagner. Så bruger du QR koder som henviser til en web adresse, så sørg for at smide kampagnesporing på linket, så du kan se om det bliver brugt.

Det er faktisk kun din fantasi der sætter grænser.

Sådan bruger du manuel kampagnesporing

Jeg har lavet en lille demo video, der viser dig hvordan du bruger Google’s hjælpe værktøj “Google URL Builder” til at sætte sporingen på dine mål web adresser.

Jeg bruger selv den manuelle metode når jeg markedsfører mine blogindlæg på sociale medier. Se i videoen hvor nemt det er – og du kan også se hvordan det efterfølgende ser ud i Google Analytics.

Til den der ikke orker at se videoen, så kan du altså via Google URL builder lave links som dette eksempel (til deling på Facebook):

http://blog.confero.dk/saadan-bruger-du-kampagnesporing-i-google-analytics?utm_source=Facebook&utm_medium=smm&utm_campaign=brug_kampagnesporing_i_google_analytics

Ovenstående link har jeg puttet ekstra “labels” på efter spørgsmålstegnet, så der kommer mere data ind i Google Analytics. Og det er ovenstående link du så skal dele på Facebook i stedet for det originale, som ser sådan her ud:

http://blog.confero.dk/saadan-bruger-du-kampagnesporing-i-google-analytics

Til sidst er der kun at sige at du naturligvis skal huske at tilpasse “Facebook”, “smm” og “brug_kampagnesporing_i_google_analytics” til at noget der giver mening i forhold til din kampagne og hvor du markedsfører den. :-)

Automatisering af kampagnesporing

Hvis jeg ikke har tabt dig endnu, så tænker du måske allerede at det lyder som et ret stort arbejde hvis du skal lave alle links på denne måde via URL builderen. Ja. Men det giver bedre data, og du behøver ikke gøre alt ting manuelt.

Tænk over hvor du kan automatisere disse links, så du ikke skal lave dem manuelt. I action mails, burde det med lidt programmering kunne automatiseres – eller også kan du måske via en html skabelon sætte sporingen ind selv. Ellers så tag fat i din programmør! :-)

Bruger du et modul til udsending af nyhedsbreve, som er en del af et CMS eller en webshop, så skal du ikke begynde at få kampagnesporing implementeret.

Disse moduler er typisk ret dårlige, og efter min mening ville det give langt mere mening at kaste sig over en ekstern service som har kampagnesporingslinks indbygget – Vi kan anbefale MailChimp.

Når du markedsfører noget i de sociale medier eller på eksterne sider du ikke selv kontrollerer, så kommer du ikke uden om at skulle gøre det manuelt.

Nu er det din tur!

Jeg håber du har fået lidt blod på tanden til at komme i gang med kampagnesporing. Har du ydeligere ideer til hvor det kan bruges, håber jeg du vil dele det i en kommentar herunder.

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.5/5 (10 votes cast)
Brug kampagnesporing i Google Analytics, 4.5 out of 5 based on 10 ratings

Kommentarer (19)

  • Kenn Aaberg

    Hej Henrik
    Tak for en fin guide, vil du ikke vise en nybegynder,hvordan du indsætter den generede url i f.eks. Facebook, eller en webshop?

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    20-05-2012 at 19:20
  • Henrik Andersen

    Hej Kenn
    Tak for roserne.
    Jeg har opdateret indlægget lidt med mere tekst, hvor jeg har forsøgt at forklare det bedre. :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    20-05-2012 at 20:27
  • Jesper

    Skal du bruge kampagnesporing til dine QR-koder – så benyt http://www.zumoqr.dk til at oprette dine QR-koder.
    Fra ZUMO-QR får du real-time statistik over QR-kodernes benyttelse (uden forsinkelse) og så kan du
    mulighed for at ændre i QR-kodernes URL-adresse, således du kan udskifte dit kampagnesporingslinks på dine QR-koder – selv om QR-koderne er placeret på tryksager, emballager osv.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-05-2012 at 12:03
  • Henrik Andersen

    Det ser spændende ud, men også dyrt hvis man blot en gang i mellem har brug for en QR kode.
    Men ellers ser det spændende ud, og hvis man bruger mange QR koder er det jo værd at overveje.
    Tak for tippet. :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    22-05-2012 at 12:19
  • Tim – Prestashop nørden

    Jeg kendte godt til trickset, men ikke til den URL / det værktøj som google har stillet til rådighed til det. Tak for en god gennemgang, og ikke mindst værktøjet som har fået et bogmærke.

    Jeg er iøvrigt også helt tosset med mailchimp, det kan selv tilføje div. url variabler for bedre sporing i analytics.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    09-06-2012 at 21:10
  • Emil Verdoes

    Super interessant indlæg. Kampagnesporing er virkelig effektivt, jeg er selv ved at skrive en e-bog om QR koder, og deri bruger jeg også kampagnesporing i pdf-filen til at tracke hvem der klikker på de forskellige links i e-bogen super smart!

    Jeg har desuden et god tip hvis du skal skrive en e-bog og linke til andre eksterne hjemmesider i e-bogen. Hvis du linker direkte til den eksterne hjemmeside, har du for det første ingen fornemmelse af hvor mange der klikker på linket. Men du er også på den hvis linket ikke længere virker. Så risikerer du altså at sende dine læsere ind på en 404 fejlside.

    Hvis du først kører dine læsere ind forbi din egen side og derfra redireter dem til den eksterne side, har du mulighed for at ændre linket i fremtiden – hvis linket ikke længere virker – desuden kan du tracke hvor mange der klikker på linket.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-07-2012 at 12:17
  • Henrik Andersen

    Hej Emil.

    Tak for kommentaren. Og godt og brugbart tip du kommer med. :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-07-2012 at 13:08
  • Mark Buskbjerg

    super fedt indlæg… det var lige præcis den hjælp jeg ledte efter… det værktøj er jo fantastisk.. har for sjov sat sporing på linket i denne kommentar – hvad er din holdning? kan det bruges til noget at indsætte et sporingslink når man kommenterer? Jeg tænker helt umiddelbart – uden nogensinde at have prøvet – at det måske senere hen kan bruges til at se hvor meget trafik jeg får samlet gennem kommentarer

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    27-08-2012 at 14:16
  • Henrik Andersen

    Tak for det Mark. :-)
    Jeg kan sådan set ikke se noget galt i at bruge kampagnesporing på links på kommentarer, men om alle bloggere vil tillade det, er en anden sag :-)
    Men du har helt ret i at de kan bruges til at se hvor meget trafik du får ud af at kommentere på blogs.

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    28-08-2012 at 09:47
  • Jonna Søberg Hansen

    Hej, fint indlæg, der er dog noget der ikke fungerer her. Jeg er ved at oprette en QR kode med sporing i Google Analytics, men selvom jeg følger proceduren angivet oven for og på Googles egen URL Builder side, bliver der ikke oprettet nogen statistik for QR koden i GA. Hvad går der mon galt? For øvrigt fin blok, som jeg vil følge fremover :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 11:49
  • Henrik Andersen

    Hej Jonna

    Tak for roserne. :-)

    Hvilket link har du brugt i din QR kode?

    Et eksempel: Hvis du f.eks. skal lave en QR kode for en “Aagard” kampagne, og liket kommer fra denne blog kunne linket i din QR kode se sådan her ud: http://mathiasensmykker.dk/15-aagaard?utm_source=blog.confero.dk&utm_medium=blog&utm_campaign=Aagaard%2Bkampagne

    Eneste krav for at det virker er at du har UTM parametre i den adresse folk lader på efter scanning af QR koden, samt du har analytics måling sat op på dit website.

    Herefter kan du se trafikken under i Google Analytics under: “Trafikkilder” –> “Kilder” –> “Kampagner”

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 12:02
  • Jonna Søberg Hansen

    Hej igen Henrik,

    Tak for svar, det var godt nok hurtigt, fornemt :)
    I Googles URL Builder indtaster jeg øverst: http://www.mathiasensmykker.dk.
    Der efter indtaster jeg de nødvendige Source, Medium, Name.
    Trykker: “Generate URL”
    Derefter fremkommer: http://www.mathiasensmykker.dk/?utm_source=QR_Webshop&utm_medium=QR_Code&utm_campaign=QR_til_webshop

    Denne kopierer jeg over i en QR generator, har både prøvet med qr-koder.dk (vælger lav fri QR kode) og http://qrcode.kaywa.com/ vælger (vælger Generate Free). Højreklikker og gemmer QR-kodebilledet, som fremkommer, og det skulle vel så være det… Jeg har testet QR-koden på mobilen, og da virker det fint :-)

    Men desværre er der intet af det der virker :( Vi har Google Analytics tilkoblet hjemmesiden og kan også se andre statistikker. Dog kun lidt, da vi næsten kun lige er begyndt ;-)

    Jeg prøvede samme procedure igår, så systemet har haft tid til at opdatere, men lidt hjælper det, desværre :(

    Gode råd modtages meget gerne :) Nu er jeg nemlig ved at være lidt frustreret men stædig!
    På forhånd MANGE tak.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 15:25
  • Henrik Andersen

    Jeg har godt nok aldrig prøvet det i praksis, men sådan som du beskriver det burde det virke. Når du scanner koden, er dit link så med eller uden utm parametre?

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 15:37
  • mark buskbjerg

    Du kan eventuelt bruge et 301 redirect fra http://xxxxx.dk/qr-kode til landingsside og så tracke antallet af hits pa qr kode linket…. tror jeg kan virke

    Vi bruger det nu mest til at kunne sende besøgene til forskellige kampagnepandingssider

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 16:01
  • Jonna Søberg Hansen

    Når jeg scanner QR koden fra den danske side står der (på mobilen) http://www.mathiasensmykker.dk/?utm_source=QR_Webshop.
    Hvis jeg scanner den fra foreslåede engelske side står der på mobilen: http://www.mathiasensmykker.dk/?utm_source=QR_webshop&utm_medium=QR_Code&utm_campaign=QR_til_webshop

    Så lidt forskelligt på de to side, men man kommer til den ønskede side via begge QR koder :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 16:03
  • Henrik Andersen

    Så vil jeg også mene at du skal kunne se det i Analytics under: “Trafikkilder” –> “Kilder” –> “Kampagner”.

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 16:05
  • Jonna Søberg Hansen

    Ja, jeg forstår det heller ikke, men tak for indsatsen alligevel :) Jeg kan godt se idéen med den ekstra side, men synes det bliver lidt omstændigt, hvis vi skal ha’ lavet flere kampagner efterhånden. Jeg må lægge hovedet endnu mere i blød, men vil da i mellemtiden følge med i gode tips og idéer her på siden :) Igen, tak for hjælpen til jer :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    23-01-2013 at 17:09
  • Jonna Søberg Hansen

    Nå, nu er dit eksempel med Aagaard kampagnen blevet synlig i Google Analytics :-), så jeg må jo med skam meddele, at der nok er tale om en fejl 40, altså mig, men hvad søren gør jeg forkert? (Jeg er godt nok også nybegynder i dette, så det kan ligge ved en lille ting jeg glemmer). Skal jeg selv lægge noget ind i Google Analytics eller skulle det køre efter jeg har gemt billedet med QR koden? Endnu en gang på forhånd mange tak.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    25-01-2013 at 13:08
  • Henrik Andersen

    Hvis det er tilfældet, så skal du blot sikre dig at utm parametrene er rigtige, samt en del af din url EFTER din QR kode er blevet scannet, så skal det virke :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    25-01-2013 at 13:26

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive synlig.