Lav en simpel søgeordsanalyse

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.0/5 (12 votes cast)

Når du skriver tekster til din blog, hjemmeside eller webshop, så tænker du altid på at optimere dine tekster, title- og meta description tags til søgemaskinerne ikke? Og det uden at arbejde i blinde ikke?

Optimerer du i blinde?

Det er super fedt hvis du arbejder målrettet med at skrive gode unikke tekster, samt udnytter det fulde potentiale i dine title tags, og meta descriptions.

Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, så vend tilbage til dette indlæg, når du har læst: “Derfor skal du optimere til både søgemaskiner og brugere“.

Lige som med alt andet, så kan du nemlig hurtigt spilde en masse tid på at optimere efter søgeord- og sætninger som:

  • Du tror dine kunder bruger
  • Din nabo siger folk søger efter
  • Du selv søger efter
  • Osv….

Bevares, du kan være heldig at ramme et guldæg, men mennesker søger forskelligt, og kalder måske dine produkter noget helt andet end du gør.

Derfor er det altid en god ide at finde ud af hvor mange søgninger der er på dine søgeord / sætninger inden du:

  • Opretter et nyt produkt i din webshop
  • Opretter en ny kategori i din webshop, på din blog eller hjemmeside
  • Opretter en landingsside i din webshop, på din blog eller på din hjemmeside
  • Osv….

Ja kort sagt, så bør du basere dit arbejde på en smule fakta, frem for blot gætterier.

Sådan laver du en hurtig søgeordsanalyse

Det er slet ikke raketvidenskab at lave en simpel søgeordsanalyse. Der findes masser af metoder til at lave gode søgeordsanalyser – og tit er det kun din fantasi der sætter grænserne for hvordan du kan finde ud af hvad dine potentielle kunder søger på.

Dette indlæg skal dog handle om Google Keyword Tool. Herunder kan du se en video demo af hvordan du laver en søgeordsanalyse.

Hold styr på dine søgeord

Når du en gang for alle har fundet ud af om der er søgninger på Google på et bestemt søgeord eller en bestemt sætning, så sørg for at gemme dit resultat, så du senere nemt kan finde det frem igen.

Der er sikkert mange smarte måder at gøre det på, men jeg foretrækker at bruge Excel. Hver gang jeg finder ud af hvor mange globale, og lokale månedlige søgninger der er på et ord eller en sætning, smider jeg det ind i et regne ark, med minimum 3 kolonner (Søgeord/sætning, globale søgninger, lokale søgninger).

Går du dette – måske endda mere smart end mig – så kan du nemt efterfølgende:

  • Få et samlet overblik over dine søgeord og sætninger
  • Nemt søge efter allerede oprettede ord / sætninger
  • Nemt sortere listen i alfabetisk rækkefølge i forhold til søgeord
  • Nemt sortere efter antal globale og lokale søgninger – det ville være en naturlig prioritering af gå efter de ord / sætninger der har flest søgninger til at starte med

Har du mange sider og en dyb struktur på din blog, hjemmeside eller webshop, kan du evt. lave flere ark i dit Excel dokument. F.eks. 1 ark pr. hovedkategori eller lignende.

Ønsker du et godt tool til at holde øje med dine placeringer på de søgeord/sætninger dine landingssider er optimeret til, så tjek dette indlæg om en rigtig god rank tracker.

Håber du kan bruge guiden til at lave bedre søgeordsanalyser. Hvordan laver du selv søgeordsanalyser?

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.0/5 (12 votes cast)
Lav en simpel søgeordsanalyse, 4.0 out of 5 based on 12 ratings

Kommentarer (17)

  • Rune Hansen

    Hej Henrik. Rigtig fin videoguide og indlæg du har lavet ;-)

    Google Keyword tool er et fantastisk værktøj til at lave en søgeordsanalyse – og så tager det jo ofte ingen tid. Der er også mange andre gode måder at finde ideer til søgeord på, men som jeg plejer at sige til kursister, når jeg underviser i SEO; “Alle veje fører til Google Keyword tool” :-) Har man lyst til at få inspiration til søgeord flere steder fra, hvilket kan være en super god ide, er det alligevel god praksis at køre søgeordskandidaterne igennem Keyword tool til sidst, før man træffer nogle beslutninger. På den måde får man et rigtigt godt overblik og selvfølgelig et relevant sammenligningsgrundlag – antal månedlige søgninger.

    Jeg har desuden lavet en udvidet guide med ideer til dem der ønsker at finde søgeordskandidater fra flere forskellige steder: http://www.rune-hansen.dk/20-mader-at-finde-sogeord-pa-2429.htm

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    18-03-2012 at 14:42
  • Henrik Andersen

    Mange tak Rune.
    Det er en rigtig god liste du har lavet der – og godt tip med at bruge Google Keyword Tool til sidst for at lave et godt grundlag til prioritering. :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    18-03-2012 at 14:54
  • Henrik Andersen

    Hej Sten
    Mange tak. :-)
    Ja du kan bruge Google Keyword Tool til at få en indikation af hvor mange søgninger der er på et bestemt ord eller en bestemt sætning, for derefter af bygge dine landingssider op omkring dette ord i både title tag og brødtekst.
    Jo længere søgesætning jo nemmere er det for dig at få en topplacering i Google på den pågældende søgning.
    Øvelsen går ud på at finde noget der bliver søgt efter, og at optimere din landingsside i forhold til denne søgning. Jo længere søgesætningen er, jo nemmere bliver det at få en god placering hos Google. Ved korte ord skal der som regel også noget linkbuilding til, før toplaceringen er i hus, men det ændrer ikke på at det er en god ide med en søgeordsanalyse. :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    18-03-2012 at 15:27
  • Sten Hougaard

    Hej Henrik,
    Tak for en god spiselig introduktion til søgeord optimering. Jeg har forstået det sådan at man faktisk bruge Google Adwords til at finde søgeord som er “gode” i forhold til inholdet man har på sin hjemmeside, uden at man skal ud i at købe ordene hos Google Adwords – smart :-)

    Hvis man inkluderer de fundne nøgleord i side title vil man jo så automatisk få hits fra Googles søgemotor – er det rigtig forstået?

    /Sten Hougaard

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    18-03-2012 at 15:20
  • René Madsen

    Hej Henrik

    Et godt indlæg, det er vigtigt at have både grundlaget for artiklens indhold og hvilke søgesekvenser, der giver de fleste antal søgninger.

    Men det er vigtigt at budskabet er det vigtigste element, derefter kan der tilpasses søgeord i forhold til den aktuelle tekst.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    18-03-2012 at 16:26
  • Henrik Andersen

    Hej René
    Jeg er helt enig. Jeg ser bare så mange der slet ikke optimerer eller gør det i blinde – derfor dette indlæg.
    Tak for input. :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    18-03-2012 at 16:28
  • Kristian

    Hej Henrik,
    Din artikel og dine svar til kommentarene fik 10-øren til at falde for mig.
    Jeg havde ikke tænkt på at optimere på søgeords sætninger – kun søgeord.
    /Kristian

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    20-03-2012 at 00:46
  • Jens Knudsen

    Hej Henrik,

    Tak for en god introduktion.

    Jeg er dog ikke sikker på den helt eksakte betydning af “globale månedlige søgninger” og “lokale månedlige søgninger”. Kan du specificere de to tal?

    Over hvor lang periode kommer tallene egentligt fra?

    Mvh
    Jens

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    30-03-2012 at 10:27
  • Henrik Andersen

    Hej Jens
    Mange tak for feedback. :-)
    Jeg er ikke selv helt skarp i definitionen på forskellen mellem global og lokal, men jeg vil tro at hvis du f.eks har sat land til Danmark, så skal du betragte globale søgninger som søgninger i hele dk og lokale i dit lokalområde, men jeg tager muligvis fejl.

    Måske er der andre der kan be- eller afkræfte det – eller komme med den rigtige forklaring.

    Med hensyn til periode, så er det pr. måned. :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    30-03-2012 at 13:53
  • Peter Pedersen

    @Jens knudsen
    Globale søgninger er søgninger foretaget uden for Danmarks grænser. hvilket f.eks. kunne være en udenlandskdansker der søger på “dåbsgave” i Danmark har vi visse ord som læner sig meget op ad ord i Norge og Sverige hvilket også kan være en årsag til det.

    Lokale søgninger er derved søgninger foretaget fra Danmark.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    30-03-2012 at 14:23
  • Henrik Andersen

    Det giver mening!
    Mange tak Peter :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    30-03-2012 at 14:25
  • Johnny Speiermann

    Det er præcis, som Peter skriver.

    Tallene er gennemsnit for de seneste 12 måneder. Vær opmærksom på, at tallene også påvirkes af søgeordstypen (fleksibel, eksakt, sætning).

    Vi havde tidligere en garnbutik, og så finder man hurtigt ud af, at mange counter strike-spillere tror, at det staves “counter strik”, og så tæller det med i antal søgninger efter “strik”. Så hvis man roder med AdWords, skal man være opmærksom på at få den slags sorteret fra.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    30-03-2012 at 14:54
  • Henrik Andersen

    Mange tak Johnny!

    Fedt eksempel med Counter Strik :-)

    VN:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    30-03-2012 at 14:56
  • Jens Knudsen

    Tak for gode svar alle mand.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    01-04-2012 at 20:00
  • Steffen

    Super video Henrik. Det er altid noget nemmere at forstå med video end med tekst.

    Bruger også keyword-tool’et som udgangspunkt når jeg laver en ny hjemmeside. Så kan jeg via de søgninger der er, nemmere danne mig et overblik over hvilke kategorier der skal laves (de søgninger der emnemæssigt hænger godt sammen), samt hvilke indlæg der vil være gode i hver kategori. Så kan man hurtigt få idéer til de første 25-50 indlæg indenfor de fleste emner.

    Udover at bruge excel, bruger jeg i denne fase så også et mindmap værktøj, så jeg kan få noget mere visuelt overblik også.

    Og elsker Johnnys eksempel med Counter Strik. Haha…Det må være en voldsom form for strikning.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    08-06-2012 at 21:09
  • Christian Kjær

    Det glæder mig at se at det ikke kun er mig der bruger Excel i SEO sammenhænge.Specielt i søgeordsanalyse, linkbuilding og titleoptimering bruger jeg excel rigtigt meget, netop fordi det er så struktureret og nemt at sortere, gruppere og filtrere data i.
    Tak for en god artikel.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    28-08-2012 at 08:19
  • Jesper Damtoft

    Hej Henrik,

    Nydelig gennemgang af GKT’et. :-) Selvom der efterhånden er en del forskellige værktøjer derude til at finde søgeord, er GKT klart det jeg foretrækker at bruge!

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    02-11-2012 at 22:16

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive synlig.